Mad til ammende kvinder

Noget af det vigtigste du kan gøre når du ammer, er at spise og sove. Det er bare ikke altid lige nemt at spise, bare det, at få en hånd fri til det. Jeg plejer at sige til de mødre der kommer i min klinik med deres babyer, at en rest aftensmad i en gryde i køleskabet, der bare skal sættes på komfuret, kan være en lifesaver. Om du så skal spise ud af gryden når du har varmet maden, er måske det eneste du kan, med en møwlende baby på den ene arm og en krop der hungrer efter rigtig mad.

Rigtig mad er ikke de hurtige kiks, gulerødder, kaffe og frugt, det er nemt, men det giver ikke rigtig noget energi til amningen. Du skal ernære et andet menneske ved din krop og det kræver at du får fyldt op på hylderne selv. I stedet for kaffe-kagebesøg kunne I bede om madbesøg, forstået sådan, at venner og familie kom med aftensmad, satte den – og gik igen. Især i starten, lige efter fødslen, kan det være svært at rumme af have gæster og ikke alle gæster ved, hvornår besøgstiden er forbi.

Opskriften på min yndlings græskarsuppe kommer her:

Mad til ammende – græskarsuppe opskrift

Flæk et eller to hokkaidogræskar, tag kernerne ud og læg dem med snitfladen ned på en bageplade med bagepapir. Ovnen skal være 175 grader varm og de skal bages i ca. 45 minutter. Tag dem ud og lad dem stå i en halv times tid, eller til de er så afkølede at du kan holde dem i hånden. Skrab det bløde græskarkød ud i en skål. Snit et eller to løg og to-tre fed hvidløg, svits det i lidt olie sammen med lidt spidskommen, kom græskarkøddet op i gryden. Steg det lidt med i et par minutter og hæld bouillon på. Krydr med kværnet peber og evt. lidt chilipulver. Tag en stavblender og kør til suppen er jævn, kom evt. mere bouillon på. Riv skallen på en økologisk appelsin og kom det i suppen sammen med saften fra appelsinen. Smag til med yderligere salt og peber.

Giv denne opskrift til en af dine venner, veninder, din nabo eller dine forældre og sig at du gerne vil have amme mad. At bede om hjælp, er ikke altid det der ligger os lettest, men ofte vil vores nærmeste gerne give os det vi har brug for.

Velbekomme ; )