Akupunktur og zoneterapi – bedre fertilitet ifm. barnløshed
Ønsker du at blive gravid med akupunktur og zoneterapi?
Er du ufrivillig barnløs?
Har du svært ved at blive gravid og er du i fertilitetsbehandling?
Akupunktur og zoneterapi – bedre fertilitet ifm. barnløshed.
Ønsker du at blive gravid med akupunktur og zoneterapi ved barnløshed. Det er en naturlig hjælp til din fertilitet når du ønsker graviditet eller er gravid – en naturlig fertilitetsbehandling.
Mit speciale er at lave behandlinger med akupunktur og zoneterapi til gravide, kvinder der ønsker graviditet samt spædbørn med kolik.
Jeg har 30 års erfaring som behandler, og hos mig har du mulighed for at få tilskud fra sygeforsikringen ”Danmark”. Akupunktur & zoneterapi – stimulering af fertilitet ifm. barnløshed
Kontakt mig
Ring gerne og få mere information om akupunktur og zoneterapi, hvis du har svært ved at blive gravid, har kvalme, ondt i bækkenet eller gerne vil have behandling til din baby. Kolik kan, i de fleste tilfælde, bedres med zoneterapi i løbet af 3 behandlinger.
Alle behandlinger bliver tilrettelagt, så de passer til dig og din situation.
Du er altid velkommen til at sende mig en sms, også i weekenden på tlf. 28 80 18 27
Kjærligst Lone Simonsen
Mine behandlinger
Fertilitet
En graviditet kan, for nogle par, være udfordrende at opnå, og ufrivillig barnløshed kan være en belastende tilstand at være i. Akupunktur og zoneterapi stimulerer dig til bedre fertilitet ifm. barnløshed, både i forbindelse med naturlig befrugtning og som supplement til fertilitetsbehandling som fx inseminering og IVF.
Kroppen bliver ofte påvirket af stress under fertilitetsbehandling, hvilket akupunktur og zoneterapi kan afhjælpe og medvirke til at give ro og balance i kroppen. Flere studier viser, at det gavner evnen og chancen for graviditet, når en kvinde får akupunktur i forbindelse med hormonbehandling.
Velkommen til
Hvis du ønsker at starte i behandling hos mig, er det essentielt at jeg får et godt indblik i din situation. Derfor skriver jeg en journal som jeg opdaterer, hver gang du kommer til behandling. Som udgangspunkt vil det være relevant at kende din sygehistorie, både hvad angår din cyklus og eventuelle andre problemer. Jeg vil gerne vide om du har aborteret eller har haft hyppige aborter. Behandlingen følger din cyklus og støtter op om dit forsøg på at blive gravid og eventuelle fertilitetsbehandling. Er du i tvivl om, hvornår du skal starte i behandling med akupunktur og zoneterapi, så ring til mig. Akupunktur & zoneterapi – stimulering af fertilitet ifm. barnløshed. Jeg har arbejdet med stimulering af fertilitet igennem 30 år.
Hvem er mine klienter
Jeg mange klienter, både kvinder og mænd, der kommer til akupunktur og zoneterapi, for at fokusere på sundhed før undfangelse og graviditet, selvom der ikke er nogen umiddelbare problematikker.
Vi kan have en forventning om, at det er nemt at blive gravid, at det er en selvfølge og naturlig del af det at ønske at blive gravid. Desværre forholder det sig ikke altid sådan, selvom ønsket er dybt og inderligt.
Hvis du har svært ved at blive gravid og ønsker min hjælp, er det mit speciale at hjælpe kvinder og mænd til en bedre fertilitet, uanset om I prøver selv, eller er i fertilitetsbehandling.
Graviditet
I din graviditet kan akupunktur og zoneterapi hjælpe dig, hvis du har ubehag som kvalme, træthed, forstoppelse, hovedpine, bækken- og lændesmerter eller andet. Behandlingerne virker desuden forebyggende og afslappende, hvilket både vil være til gavn for dig og dit barn. Akupunkturen og zoneterapiens afspændende og energigivende virkning vil give dig en oplevelse af større ro, og et bedre velbefindende gennem hele graviditeten.
Har du aborteret, måske haft gentagne aborter og din cyklus ikke er faldet på plads, så kan din krop styrkes og hjælpes tilbage til en bedre balance.
Modning til fødsel og igangsættelse af fødsel
Skal du snart føde kan jeg være med til at “modne” dig. Det vil sige, at dit væv lettere kan give sig, og at du og din krop bliver bedre til den udfordring, en fødsel kan være. Modningen med akupunktur og zoneterapi starter ca. 4 uger før termin. Vi kan tale om fødestillinger, åndedræts-teknik og visualisering, som et supplement til den almindelige fødselsforberedelse. Er du gået over din termin, og din jordemoder siger god for det, kan vi sammen forsøge en igangsætning med zoneterapi og akupunktur. En igangsætning af fødslen med zoneterapi og akupunktur kan være et godt alternativ til en medicinsk igangsætning.
Amning, nybagt mor og nybagt familie
Som nybagt mor ved du, at der stilles store krav til din krop og din sjæl. Uanset hvor godt din graviditet og fødsel gik, kan amning, for lidt søvn og en helt ny rolle som mor, gøre det svært at lande på benene igen og finde sig selv. Amning kan kræve sin kvinde og kan være en kilde til bekymring. I vores iver efter at gøre det så godt som muligt for den lille baby, glemmer vi nemt, at vi selv har brug for ekstra omsorg. Zoneterapi og akupunktur, kostråd og omsorg kan være med til at gøre det lidt nemmere.
Baby der møvler og græder, kolik?
Nogle spædbørn er født med et “umodent tarmsystem”. Det er tit det, der giver anledning til mavesmerter, kolik og skrige-ture. Din baby behandles blidt med zoneterapi, gerne mens du ammer, og vi kan snakke om gode råd mod kolik, luft i maven og andre små fif. Jeg vil også gerne høre hvordan din graviditet og fødsel gik, og hvordan I trives som ny familie med de omvæltninger der følger med. Jeg er meget opmærksom på om din baby har skævheder i nakke, ryg eller bækken. Er det tilfældet og du ønsker at få nogen til at se på det, så har jeg gode kolleger der kan netop det.
De fleste spædbørn får 3 behandlinger med zoneterapi.
Zoneterapi, akupunktur og det praktiske
Zoneterapi er en behandlingsform, der arbejder med alle vitale organer, nervesystemet og hormonsystemet, lymfe- og blodkredsløbet via trykstimulering under fødderne. Under og på fødderne har vi et refleks-system, der afspejler hele vores krop. Ved at trykke og massere på refleks-zonerne stimuleres de respektive områder i kroppen. Det giver en udrensende og opbyggende virkning. Mange af vores lidelser og skavanker kan føres tilbage til ubalancer i kroppens energi. Der arbejdes hen mod kroppens naturlige balance ud fra fysiologisk og kinesisk sygdomsforståelse. For at opnå den bedste og dybeste gennemstrømning af energi bruges både zoneterapi og punkttryk i behandlingerne. Zoneterapi forøger energien, afhjælper stress og spændinger og forebygger kommende lidelser.
Akupunktur
Akupunktur har været kendt i Kina i flere tusinde år. De så og beskrev den sammenhæng, der er i os og i naturen omkring os. Den energi der er i alting, og som er grundlag for alt liv, kaldes Qi. Qi skal flyde frit i kroppen, gør den det er vi sunde og raske, har et stabilt følelsesliv og mentalt overskud. Hvis Qi blokeres, mistes eller misbruges, vil det give symptomer og lidelser i kroppen. Gennem vores daglige liv skal vi sørge for at vedligeholde den Qi vi er født med. Ved en akupunkturbehandling diagnosticeres klientens Qi-tilstand ud fra et grundigt interview. Derefter sættes nåle i udvalgte punkter for at regulere og styre Qi. Nålene sidder i huden ca. 10-20 minutter. Alle nåle er engangsnåle, der bliver kasseret efter brug.
Behandlingerne
Ved behandlingerne til voksne kombinerer jeg ofte akupunktur og zoneterapi. Hver behandling varer 45 min. og ligger med 7 til 10 dages mellemrum. Dog afsættes der gerne 2 sammenhængende behandlinger til igangsætning af fødslen, hvis det er muligt i kalenderen. Til en baby med kolik kan der være 3-7 dages mellemrum, det afhænger af hvordan din baby har det. Jeg sætter 45 min. af til hver zoneterapibehandling af en baby. Nogle gange tager det tid at få lov til at give zoneterapi i 20 min. Det skyldes, at behandlingen kan sætte en skrigetur i gang. Hvis det ikke er nødvendigt at bruge al tiden på din baby, kan du få akupunktur eller zoneterapi for en øm lænd, eller “amme-nakke”.
Både zoneterapi og akupunktur kan kombineres med anbefalinger af vitaminer, mineraler, urtemedicin og kostråd efter behov.
Ring eller send en sms til mig hvis du har spørgsmål. Tlf. 28801827