Rødbedesalat med æble og persillepesto
Rødbeder og persille indeholder både fibre og jern og er derfor god i retter til gravide, der let får problemer med forstoppelse, når de skal tage jerntilskud.
Det skal du bruge:
- 4 store rødbeder
- 2 æbler
- En stor portion skyllet persille
- 1-2 dl olivenolie
- Parmesanost
- 15-20 mandler, læg dem evt. i blød i koldt vand nogle timer forinden
- Salt
- Peber
Fremgangsmåde:
- Kog 4 store rødbeder i 30-35 minutter med skræl på, eller bag dem uden skræl i 30-35 minutter i et ildfast fad ved 175 grader. Skær dem evt. over på langs inden bagning, hvis de er meget store. Smør dem med lidt olivenolie inden bagning.
- Pil de kogte rødbeder, når de er kølet lidt ned.
- Skær rødbederne i tern
- Skær æblerne i tern
- Blend al persillen inkl. stilke med olivenolie, mandler, parmesan, salt og peber. Smag til undervejs, måske kan du lide lidt ekstra olie og parmesan.
- Bland det hele sammen i en skål og drys evt. med valnødder.
Kan gemmes på køl i en tæt lukket beholder i 2-3 dage.
Velbekomme.